Flødeboller. Kransekage. Mazarintærte. Hjemmelavet konfekt. Rigtig mange danskere er glade for marcipan, og det kan ses i opskrifterne på nogle af vores mest traditionelle og festlige desserter og kager. Vil du have det bedst mulige resultat, skal du bage med ren rå marcipan. Måske tror du, at marcipan ”bare” er marcipan. Men dér tager du faktisk fejl. Marcipanen har en lang historie som en af de mest kostbare råvarer i det danske køkken. Den består hovedsageligt af mandler, og da vi ikke har klimaet til at dyrke ...