Bliver du også for let fristet af de bugnende hylder i Føtex? Har du svært ved at holde dig til din indkøbsseddel, som egentlig kun dækker det, du burde købe? Det kan være svært at motivere sig selv til at spise sundt, fordi det er ofte både en smule dyrere, og så smager det bare ikke lige så godt som alt det andet, man kan få.
Der findes heldigvis gode råd til selvhjælp – og dem vil vi give dig lige her.
En måltidskasse er en kasse med madvarer, som alt efter ønsket leveringsfrekvens bliver leveret til din dør. Kassen indeholder et eller flere måltider alt efter, hvilken type kasse du har bestilt. Med måltidskasser kan du få sund mad leveret hjem til dig selv, og der findes ofte flere forskellige typer af måltidskasser, så du kan vælge det tema, du bedst kan lide.
Den helt store fordel ved at benytte sig af måltidskasser er, at du ikke bliver eksponeret for de søde sager, når du ellers forsøger at handler sundt ind. Du får kun det, som du skal bruge.
En stor del af den manglende motivation kan meget nemt bestå i, at du ikke er 100 % dedikeret til kuren. Du har ikke sat nogle faste, konkrete mål for, hvordan dit vægttab skal se ud i sidste ende.
Hvis du sætter tal på dit vægttab og løbende tracker din progression, bliver det meget nemmere at motivere sig selv til at spise sundt. Det er altafgørende for ens succes med kuren, at man går helhjertet og ikke halvhjertet ind i forløbet, fordi det da bliver for nemt at smide en chokoladebar ned i kurven.