Sådan laver du dine egne smykker

By:

Går du med en kreativ smykkemager i maven? Måske blev du allerede som barn fanget af den kreative proces med at sammensætte flotte perler med farver og mønstre og se det blive til et endeligt produkt. Uanset om du har lyst til at lave perler på hobbyniveau, eller om du går med en drøm om at blive professionel smykkedesigner, så er udgangspunktet det samme: Nemlig starten.

Derfor har vi her samlet en miniguide til, hvad du skal bruge af udstyr for at komme i gang. Når først du har skaffet dig al udstyret, er det bare at lade kreativiteten udfolde sig.

Tænger

Det første, du skal have fat i, for at komme i gang med at lave smykker, er smykketænger. Det findes tre essentielle: En bidetang, en rundtang og en fladtang.

En bidetang bruges til at klippe wires, led og lignende over i smykkeprocessen. Måske har du købt en kæde, som skal forkortes, eller du skal bruge en wire til et par øreringe.

Rundtangen er rigtig god til at få fat i leddene i en kæde, trække ting fra hinanden, holde ved snore og på andre måder hjælpe dig der, hvor fingrene har besvær.

Fladtangen kan du f.eks. bruge til at samle led med og at holde ved små perler.

Perler

Sammen med tængerne skal du naturligvis bruge nogle perler, når du skal lave smykker. Ellers bliver det en kedelig omgang. Vælg mellem glasperler, keramikperler, træperler, lerperler eller plastikperler. Mulighederne er mange, og det er kun din fantasi, der sætter grænser for sammensætningerne.

Basismateriale

Ingen halskæde uden snor. Derfor skal du selvfølgelig have fat i alt det, der skal være under perlerne. Wires, kæder, snore, ørekroge, vedhæng, tassels, creoler, elastik, smykketråd. Det mest praktiske er at købe en startpakke med det hele i.