Pas på dine fødder med arbejdssko der passer

By:

Rundt om i landet arbejdes der på højtryk hver dag. På fabrikker, i institutioner, i byggebranchen. Der bliver løbet stærkt, og der bliver løftet tunge læs. For at det hele kan køre på skinner, er det vigtigt, at man har de rette arbejdssko på.

Dine fødder bærer dig hver dag, hele livet. Derfor er det vigtigt at du passer på dem med det rette fodtøj. I forskellige brancher har man forskellige belastninger på fødderne. Nogle arbejder med tunge løft, og risikoen for at tabe tunge elementer over fødderne.

Andre skal gå hurtigt og langt til og fra forskellige arbejdsopgaver. For at fødderne kan holde til det, skal fodtøjet være stødabsorberende og have den helt rigtige størrelse. Det er også vigtigt, at skoene ikke er for tunge, så de bliver en belastning i sig selv. Arbejdssko behøver nemlig ikke være tunge klodser – de findes også som for eksempel sandaler og letvægtstræsko.

Åndbarhed betyder også rigtig meget, da fødder, der arbejder meget, også har brug for frisk luft. Alt i alt handler det om at skabe et komfortabelt miljø for dine fødder, som samtidig beskytter dem mod de risici og belastninger, der er på netop din arbejdsplads.

Forkæl dine medarbejdere med behagelige arbejdssko

I mange brancher er sikkerhedssko et krav. Men i mindst lige så mange brancher er det op til den ansatte at indkøbe sit fodtøj. Du kan slå et slag for et bedre arbejdsmiljø og større tillid til din arbejdsplads ved at indkøbe passende fodtøj til dine medarbejdere.

Ved at sørge for at dine medarbejdere har det godt i deres sko, fjerner du en bekymring fra deres skuldre. Det er lidt ligesom at sørge for den rette uniform, så dine medarbejdere kan udføre deres job uden at bekymre sig om at gøre tøjet beskidt eller at skulle købe nyt.

Når du indkøber sikkerhedssko, er det en god idé på forhånd at indhente informationer om dine medarbejderes behov og størrelser. Nogle mennesker har brug for specielle indlæg i deres sko, og derfor kan det være svært at finde den rigtige størrelse. Andre har behov for ekstra polstring eller stødabsorption.

Ved at indhente disse informationer fra dine medarbejdere, kan du minimere antallet af fejlbestillinger og returneringer. Det er desuden en god idé at bestille ekstra sko i de mest populære størrelser, så du altid har reservesko på lager.

Posted in: Sko