Hvilket garn skal du vælge, hvis du vil i gang med at strikke?

By:

Hvis du har besluttet dig for at begynde at strikke, er der en række faktorer, du skal være opmærksom på. Dette er blandt andet teknikker, valg af det rette udstyr og det rette garn. I dette blogindlæg vil vi fokusere på, hvilket garn du skal vælge, når du skal i gang med at strikke eller hækle. Der er nemlig stor forskel, og det er ikke uden betydning, hvilket garn du vælger. Især ikke, hvis du rent faktisk vil kunne gå med dit strikketøj efterfølgende.

Garntyper

Der findes forskellige garntyper, der føles forskellige på kroppen, og som også er forskellige at strikke med. Typisk strikker man tykt garn med tykke pinde, og tyndt garn med tynde pinde. Blandt nogle af de mest populære garntyper er uld, bomuld, akryl, mikrofiber og bambusgarn.

Mange garnnøgler er også kombinationer af forskellige garntyper, fordi nogle kombinationer skaber et super blødt resultat. 100 % uld kan for mange have en kradsende fornemmelse, især hvis det strikketøj, der skal sidde omkring halsen, f.eks. et halstørklæde eller en rullekrave. Derfor blander man ofte uld med en anden type garn, ligesom bambus og akryl eller bomuld er en populær sammensætning.

Valg af farve

Der findes uendeligt mange farver at vælge imellem, og du skal selvfølgelig overveje dit valg af farve, inden du går i gang. Et godt råd er at købe alt det garn, du skal bruge på én gang. Der kan nemlig forekomme farveudsving i garnproduktionerne, så selvom du køber det samme farvenummer, så kan der være en smule forskel på farven fra den ene batch til den anden. Batchnummeret er typisk skrevet på det stykke pap, der sidder fast omkring garnet, og det er bedst, hvis du kan finde garn fra samme batchnummer.

Posted in: Garn